søndag den 26. oktober 2014

Pærer i Rede

Til 3 personer:
25 g usaltet smør, smørtern
3 pærer
1 æggeblomme og hvide
32 g sukker
50 g mandelmel og 15 g havremel, lavet af glutenfrie havregryn blendet
2 spsk mandel eller sojamælk
4-6 spsk brombærmarmelade

Denne opskrift er inspireret af Sølvskeen og min chef i byrådet, Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard. Tak Jacob, for at du skubbede mig ud i at Sølvskeen, som ellers indtil nu har stået og samlet støv.
Da jeg er gluten- og mælkeallergiker har jeg omgjort opskriften lidt, men den smagte vidunderligt, og meget italiensk.

Sådan gør du:
Find en form som passer til størrelsen, 3, 6, 9 personer. Smør formen godt.
Skræl og skær toppen af pærerne og tag forsigtigt kernehuset ud.
Placere top og bund i formen, kom syltetøj og smørtern i næsten til randen i hullet på den hule del.

Lav dejen:
rør blommer og sukker hvidt.
Pisk hviderne stive.
vend melet og mælken i blommerne.
Vend forsigtigt hviderne i og fordel dejen rundt om pærerne.

Bag ved 200* til dejen er gyldenbrun og syltetøjen bobler.

Den originale opskrift findes på side 1084, og laves med æbler.


fredag den 17. oktober 2014

Risotto med svampe og snitbønner



En yderst lækker måde at lave årstidens C02 venlige mad på, er tage en tur i skoven her inden frosten, for at plukke svampe.
Vi var heldige med et stort udvalg:




Til 2 personer som hovedret

Du gør:
Rist 200 gr rensede svampe i smør og olie - sæt til side
rist 1 fintsnittet stort løg klart i 2 spsk olie
kom 3 dl risotto ris på
rør godt rundt til risene er klare, og vend dem godt i olien og løgene
Hæld bouillon på så det dækker.

Kom ca 1/3 af svampene i og rør godt rundt.
Fortsæt med at komme bouillon på, og rør til bouillonen er optaget i risene.
De sidste 7 minutter tilsættes snittede grønne bønner. Husk at bønner skal koge helt igennem, da de ellers kan give ondt i maven.

Til slut røres 50 gram revet hård ost i, og retten er nu klar til servering.

Server med resten af svampene drysset på toppen.

Tips:
Har du glutenintolerente eller ligefrem cøliakiramte i din familie og vennekreds, så vær opmærksom på om bouillonen har gluten i. Herbamar som jeg bruger har ikke gluten i - hvad dælen gluten ellers laver i bouillon aner jeg ikke... :-/




søndag den 12. oktober 2014

Efterårssalat med kylling, bagte rodfrugter og løg


En frokostsalat med bagte rodfrugter, løg, kogt kylling og æg giver dagen et dejligt afsæt. En skøn frokost ret på i en weekend med tid til både samvær og arbejde.

Og så er det faktisk en Stop Spild Af Mad salat - og sådan en af slagens hvor genbrug bliver bedre.

Du har:
En rest kylling, stegt eller kogt
bagte rodfrugter og bagte løg fra dagen før
1 kogt æg

evt lidt feta, ged, ko eller får - alt efter hvad du kan lide og tåler - så ko duer ikke herhjemme hos os.

Dressing:
1 del eddike
2 del olie
1 tsk sennep
rørt til en vineagrette

Anret rodfrugter, kylling, æg og feta pænt.
Pynt med toppen af fenikkel, persille, dild-
Dryp med vinegret



lørdag den 11. oktober 2014

Bloggens hvile

Jeg tror at alle jer bloggere har oplevet skrivemangel, blokering, manglende fortælle vilje - eller blot at I har haft andre ting på programmet.

Jeg har haft en lang sommer, med skift af telefon, og dermed også kamera - ja den slags praktiske udfordringer er jo noget bøvlet når man nu skriver en mad og haveblog.

Det jeg ville sige er: Efteråret er over os - og jeg er endelig klar igen.

Jeg ved i hvertfald at jeg har en stor C02 venlig lammekølle i spisekammeret - og om den ryger hel ind i mange timer - eller den bliver skåret op i flere bidder og derefter ender i lidt forskelligt på I jo følge med i.