lørdag den 22. november 2014

Hot bønnesalat

Jeg fik Chili-Klaus' bog - og et par glas med diverse vindstyrker - og blev inspireret. Kogte en god protion bønner, med boullion og en lille tørret chili - den havde spark skal jeg sige dig.

 Bønnerne blev vent i en dressing af olie, honning, sennep og blåbær-eddike

Blade af kål, mine er var fra haven, du kan bruge det kål du har, og den sidste rest persille fra haven også, med god og heftig smag. Hakkes fint og vendes i.
Serveres til stegt kylling, en bøf eller som frokostret alene.

Nu har jeg smagt både pulver og hele chili'er fra Klaus - og jeg er imponeret over at smagen er så god, uden at være tør og træls. Jeg synes at jeg før har oplevet kun at få det hotte -og ikke selve smagen - han formår at få begge dele med.
Det er i øvrigt en nem og overskuelig web-shop og gaven er fint pakket ind - og bogen lækker.

søndag den 16. november 2014

Klassisk fasan med brun sovs og rødkålssalat

Fasan er nemt, hurtigt og meget lækker mad. Det kræver at man er vaks ved havelågen og vitterlig er ordenligt over for minuturet - for fasan stegt tilpas er vidunderligt - fasan stegt for meget er træls!
En fasan skal ikke have meget mere end 20-25 i ovnen på 200*



Dæk den med god øko-bacon, og placere den evt her på et lag af løg, svesker, æbler og hvidløg. Hvis du har en and - så læg den i midten, den er god ved sovsen, men kræver længere tid.

kom godt med salt og peber under flæsket. Sæt uret på 25 min, tag kræget ud og hvile. Kog sovsen af saften fra bunden, giv evt æbler, løg og svesker lidt mere.

Jævn sovs med fløde/soyafløde og maizena og server med kartofler og rødkåls salat.

lørdag den 1. november 2014

Fasan, vildt og andet godtfolk


Om lidt kommer der 10 ind ad døren af denne smukke danske fugl. Vildt er fantastisk mad, med en markant smag og en opmærksomhed på klimavenligt mad, naturpleje og oplevelser.

Jeg er ikke jæger, men beundre de som gør jagten til noget fint og naturligt, som deltager i både naturpleje og vildt pleje. Jeg mener at vi skal have flere former for jagt, og se på hvilke former vi har som historiske.
En tanke kunne være at gøre bueskydning på vildt tilladt.

Når man laver vildt, kan man altid tænke på hvad de spise, hvad de går rundt i, og så smager det helt vidunderligt- når jeg har så mange, er der også mulighed for at eksperimentere. Jeg glæder mig i hvertfald til at dele mine 10 fasaner med jer her på siden


foto: http://www.fotoplatforma.pl/dk/foto/4456/