søndag den 28. april 2013

Havehøner i fri dresur

Mikkel Ræv har taget mine gamle høner. Mine høner af Gammel dansk Landrace, de var rigtig sjove og en rigtig flyvende og aktive. Faktisk syntes resten af husstanden at de var liiiige lidt for omsigfarende, at nu hvor vi skulle have nye høner, så er det blevet til to sorte Sussex og to Malar'nere. Og de er søde!

Og lige som de gamle så elsker de have-gravning, og forårsgravningen af køkkenhaven så meget sjovere. Høner er sjove. Høner er nødvendige i en hver økologisk husholdning med have og nyttehave. Deres møg er godt for alt, og æggene - mums. Malar'nerne lægger chokolade brune små æg, som smager virkelig godt. Og efter en uge udenfor i haven med masser af græs, hønsetarm, skvalderkål, almindelig kål og alskinds ukrudt er blommerne ved at være dyb orange. Det er nemlig grøntkornene i de grønne blade som giver gule blommer.


Vi er ved at grave ud til kartofler. Vores bed kører efter sædeskifte og almindelig økologisk havebrug. Det betyder at vi graver en god rende, kommer møg med halm i bunden, kommer kompost på og så lægger kartoflerne i ca 13 cm dybde.
Og så hjælper høner - måske også lidt mere end kartoffellæggeren egentlig synes om.
Høner på rad og række i kartoffelranden...
Når man elsker høner, haver og havearbejde - så skal man huske at holde pause. Huske at slappe af - jeg elsker min hængekøje og tidligt forår og sen efterår, så er det bare en dyne i og så et par gode havebøger.



søndag den 21. april 2013

Forår i haven



Så er det forår i haven. Mikkel Ræv tog mine sidste to Gammel Dansk, og det var ganske forfærdeligt ikke at have nogle høns.
En kær ven skulle til Bramming og hente mig 2 mørke Sussex og 2 kærlige venlige Malan'ere som i går fik deres første tur frit i haven. (som er hegnet ind, og med mennesker )

Nu er haven og huset igen up-to-date med madaffald og æg. Hurra! Stop-spild-af-mad!





Så er der ved at blive sået frø. Far Uffe og haveinde-ejeren i forårsstemning.

Havearbejde kalder på smørrebrød - og "Sol over Gudhjem" er en af mine klare favoritter...

 OG vi lader billedet stå med Bjarne som tjekker hønsegården ud inden han kommer helt ud...

søndag den 14. april 2013

Fransk appelsinsalat


I kampen for desserten, efterretten, lidt lækkert og sødt til ganen, er en klassisk fransk appelsinsalat en sikker vinder.
Den er ufattelig nem - og vidunderlig skøn.
Den kan peppes op til at blive nordafrikansk med mynte på toppen, eller tilpasses danske ganer med en klat blød flødeskum.

Sådan gør du:
3 appelsiner til 2 personer, bløde, modne og lækre
Skær skralden af så der ikke er noget bittert hvidt.
Skær appelsinerne i så fine tynde skiver som det overhovedet er muligt.

Arrangere skiverne på smukke tallekener, og rys meget lidt - godt rørsukker over.
Stil og hvil i en time til to.

Server som det er, eller med frisk hakket mynte eller en klat flødeskum.



lørdag den 6. april 2013

Gammeldags lagkage med creme og syltetøj

En hjemmelavet lækker lagkage - uden mælk og gluten hvis du undlader kanten på kagen...
Jeg går aldrig tilbage til købebunde efter denne her tur. Det bliver bare så meget bedre - og så svært er det virkelig ikke!

Ingredienser:
6 æg - delt i hvider og blommer
250 g sukker
100 g kartoffelmel
2 spsk glutenfrit mel - brug hvad du har du også sagtens bruge hvede hvis I kan tåle det
3 tsk bagepulver - husk at få klumperne væk
80 g smeltet smør (hold de hvide tilbage) eller 80 g smagsneutral planteolie
knivspids salt

Sådan gjorde jeg:
Pisk æggehviderne med saltet til de er virkelig stive.
Pisk sukkeret med lidt af gangen til det er helt opløst
smelt smørret.
Vend begge slags mel og bagepulveret forsigtigt i og vend også det smeltede smør/olie i.

Smør dejen ud på bagepapiret så det er jævnt.
Bag i en varm ovn på 200* i 8-10 min.
Vend lagkagebunden ud om vendt på et sukkerstrøet bagepapir.
Kom lidt vand på bagsiden, og træk forsigtigt bagepapiret af.

Creme:
3 æg
3 spsk mel
3 dl soyamælk - gerne den blå med vanilje
3 dl glutenfrit mel
vanilje eller vaniljesukker

piskes godt sammen og varmes forsigtigt igennem og køles af.

Kagebundene skæres til eller du kan bage dem i lagkageforme.
Sådan nogle har jeg ikke - så min blev firkantet og jeg stod med målebånd og regnede ud. Jeg lavede to bunde, og skar den i midten over i to.
Det gik fint - og flot er den da!

Lagkagen lægges sammen med en god syltetøj og kagecremen, gerne nogle timer før, og pyntes inden den serveres.