lørdag den 23. november 2013

Æblesnitter

En skøn og ultra nem måde at lave en lækkerbisken på. Og så er det godt til nedfaldsæblerne. Jeg har forsøgt med flere forskellige slags. Her kommer der et par forskellige udgaver.

Jeg har opfundet denne simple kage og har prøvet lidt frem og tilbage. Det er godt med æble, og med æblemos, men det er lækkert med lidt mere saftig bær også som brombær eller hyldebær.

Du gør:
Tag en rulle/plade butterdej og rids små firkanter, læg frugterne og æblebådene på, drys med formelis ud over.

Du kan også lave snitterne kun med æbler, jo pænere du lægger æblerne jo flottere er kagerne efterfølgende.

lørdag den 2. november 2013

Bloggen på valg - og opskriften på lidt valgflæsk

Kære skønne bloglæsere

Jeg er ude og kæmpe for kommunalpolitikken, kæmpe for retten til ordentlige kommunale fødevare hos børn og gamle.
Og jeg vil i den anledning gerne opfordre til at bruge alle havernes nedblæste æbler til en gang rask æbleflæsk.

Jeg gjorde selv det samme til vælgerne.
Jeg har lånt opskriften fra min seje blogkollega Helt Simpelt - tak! Her er hendes æbleflæsk.

Min kan du se her på klippet fra TVØ.

Og min opfordring er: Husk at stemme den 19. november :-)

mange hilsner
Camilla
www.camillafabricius.dk

lørdag den 26. oktober 2013

Kokosmuffin - glutenfri

Eller også kendt som Mosters papirkager, en opskrift som er gået i arv. Hjemme hos mig er opskriften skrevet af min mor, som desværre ikke er her mere. Det er så dejligt at have noget af hende med mig.

Ingredienser:
3 æg
2 dl sukker
150 g smeltet smør (uden det hvide) eller en god olie
2 dl glutenfrit mel - rismel, hirsemel,
1 dl kokosmel

Æg og sukker piskes hvide, smørret, mel og kokosmel blandes med.

Hældes i papirforme med en klat god syltetøj i midten. Vola!

lørdag den 12. oktober 2013

Dyregryde - by Bille & Krebs

Jeg elsker vildt og takker min egen vildt leverance for muligheden. Jeg har på årets FoodFestival erhvervet mig mit eget eksemplar af "Vildt", en ny kogebog af Christine Bille Nielsen og Trine Krebs. Og jeg har en mission om at komme igennem den hele fra tid til anden.
Denne her kunne bestemt betale sig - en skøn og nem ret - og så med kål 4 ud af 5 kokkehuer.

Jeg startede med denne her "dyregryde".

Ingredienser:
75 g bacon
500 g vildtkød i tern,
2 spsk olie
500 g svampe, jeg havde blækhatte fra den nærliggende park
2 skalotteløg
2½ dl piskefløde/soyafløde
(3 tsk  mel - som jeg ikke puttede i)
300 g savoykål
salt og peber

Jeg gjorde:
Pillede, hakkede og svitsede løgene og kom det snittede svampe på.
Samtidig klargjorde jeg mit stykke rådyr og skar kødet fra benet og kogte benet med.
Svitsede bacon og dernæst kødet.
Kogte det godt og godt ind i 45 min
Kom fløden i og dernæst savoykålen.

Og server med kogte kartofler eller mos, og klat sylt. Anret som på billedet.

Jeg synes den var virkelig vellykket - og selv om det er hverdagsopskrifter, så fik denne ben at gå på som søndagsmenu. Der var rester til et par dage. Tak for mad de damer. Jeg kommer klart igen.

lørdag den 14. september 2013

Brombær og æblecrumbel

Hurra - så blev det æblesæson igen! Og min sæson er startet med denne her lille personanretning af en crumble-cake.

Sådan gør du:
Vend brombær og æbler med en tsk honning per portion og ½ tsk kanel.

smør en ildfast skål med smør eller plantesmør og kom bær og æbler i.

Rør havregryn med smør og ½ tsk kanel eller lidt plantesmør.
Vend hurtigt sammen og kom bær og æbler løst ovenpå.

Sæt i 200* ved ca 15 min - server som den er eller med lidt flødeskum eller cremefraiche. Den er meget varm, så jeg plejer at lade den køle nogle minutter.

Tips:
  • Aurion laver havregryn som er glutenfrie - så kan du nemt lave hurtige og billige desserter.
  • Du kan sagtens lave crumblen kun med bær og kun med æbler

lørdag den 7. september 2013

FOODfestival i selskab med Selina Juul og Klidmoster fokus på Stop spild af Mad


Så kom For resten af Danmark til Aarhus og FOODfestivalen - og jeg fik mulighed for endelige at møde Selina fra Stop Spild af Mad-bevægelsen IRL, sådan i kød og blod. Det gik stærkt - men Selina - du gør en forskel og brænder igennem.

En paneldebat om hvordan vi får Stop Spild af Mad ind i vores liv, fra fødevareproducenterne til restauratørerne og til os som forbrugere. Der blev rundet biogas af rester, madplaner og hvordan storkantinerne kan mindske ved ikke længere at bruge buffet. Det havde jeg faktisk slet ikke tænkt over, at man selvfølgelig spilder en pokkers masse mad ved at stille massive mængder mad op - og lade det stå og vente. Malou fra klidmoster slog et godt slag for gode rådvare og at gode råvare er økologi - det kan jeg jo ikke være uenig i.

Og til sidst sagde Selina, at nu skulle vi huske at det blev æbletid - og vi skulle bruge vores egne i vores haver, og hinandens -og så måtte jeg, trods en lang og givende dag på dette års FOODfestival bare liiige lave denne her dessert til gemalen...

En butterdejsbund, med æbler vendt i lidt honning og kanel. Æblerne er Ingrid Marie, og nedfaldsæbler som jeg har nået at tage før mine regerings-høner har taget dem.


FOODfestival - 2013 del I - i selskab med Christine Bille Nielsen

Der er få minutter til at jeg kaster mig på cyklen, for at ræse ned på Tangkrogen i Aarhus til Foodfestival 2013. Jeg har allerede været nede og snuse... Tjek lidt her.





Jeg var så heldig på min første dag at møde Christine Bille Nielsen, som lige har begået en herlig kogebog om vildt Jeg har længe savnet alternativer til Merete Harrisen, ikke at hun ikke er god - men når man er vild med vildt - så er inspiration altså godt.

Christine viste i Planteriget en smadder nem måde at bruge hestebønner på.



 Bælg, svits i smør, kom friske majs på, salt og friske koriander - og vupti!


 Så er der herlig fastfood.


Og så lige et blære billede - for det var ikke kun Christine som var der - men også den sejeste råvare-fætter i Danmark - og JEG spiste hans hestebønner...


Christine - jeg skal nok gå i gang med din og Trines bog, liiige om lidt...

søndag den 18. august 2013

Æggekage med linser

Æggekage er en fantastisk mulighed for Stop spild af mad. Det er ligesom alt bliver bedre sammen med gode æg.

Denne her var faktisk rigtig rigtig god, mættende og gav det ud for en fremragende lækker frokost, da køleskabet egentlig skreg:
"Hallo - jeg er faktisk tom! Jeg har kun 3 æg, lidt linser, en stump tør pølse og et runket løg - kalder du det mad?"

Men det var det, sagde køleskabsejeren...

Hun gjorde:
Stegte det pillede og bådskårne løg sammen med pølse-stumpen
Dernæst vend resten med linser på

æggene pisket kort med peber og en smule vand. (Heldigvis var mine maran-æg, de er særligt gode til bagværk og æggekage. Hvorfor ved jeg egentlig ikke - måske er det æggehvidestoffet som er særligt?)

På med æggene på panden, på med låget.
Sluk for blusset og lad stå til æggekagen er færdig.

Vola - og mums.
Ok - der var også persille i haven, en gnalling feta og en melonrest - opskriften er her.


søndag den 11. august 2013

Melon-kartoffelsalat


Sommersalater er et must - og hvorfor stoppe ved det almindelige og traditionelle?

Du kunne gøre:

lav en bund af friske rengjorte bitre salattyper
kom herlige kolde kogte nye kartofler over
skær melon i stykker eller hvis du har en melonkugler - og kom over
både af tomat

Dressing:
friske urter, gerne noget mynte også (mynte, kartofler og melon går rigtig godt sammen)
fiskesovs
olie
en håndfuld mandler
en god sjat olivenolie eller rapsolie
salt
peber
knivspids cayenne

køres til en fed tyk creme og lægges i gode klatter på salaten.

Server salaten alene eller med en rest kold fisk.

Tips
Hvis du ønsker asiatisk præg så jordnøddeolie, og er du på hørfrøvognen så går det også godt. Du kan faktisk bedre kører nogle hørfrø ned i dressingen - det virker super og gøre det dressingen til en power-dressing

Mandler er nok fede, men har et højt indhold af magnesium, og er rigtig gode til at give en fedme som passer godt til både melon og fisk.

fredag den 2. august 2013

Iskold melonsuppe

Nu er heden ved at lægge sig, men melonsuppe er nu en skøn dessert eller forret - alt efter hvordan du griber den an...

Du gør:
Tag de meloner du har, det er lige meget hvilken, gaya giver en rigtig flot farve og ikke som min som er lavet af net og honningmelon.

Del melon og fjern skal og kerner (mine høns elsker kernerne og kan spise det meste af skallen)
Blend melonen med lidt vanilje, salt og en spsk honning.

Sæt på køl og server kold, enten alene eller med en kugle is eller lidt flødeskum.

Variant:
Blend noget mynte med - det giver en friskhed som er skøn.

Forretsvariant:
Hold igen med vaniljen, giv lidt drysset peber og lidt smulret salt fårefeta oven på, og server som forret.
Det lyder sjovt - men det fungere virkelig godt i praksis :-)

lørdag den 27. juli 2013

Grønærter og gulerødder


Tænk dig! Er du også fra generationen som ikke vidste, at det der med grønærter og gulerødder også er en ret, og ikke kun et udtryk? Jeg anede ikke at grønærter var en ret. At det var noget man lavede og spiste, og at det var noget man kunne gøre selv. Ok - jeg ved det, jeg er fra den nye generation af Frøken Jensen og fra God Mad - let at lave, hvor gamle danske retter blev udfaset og hvor nye smarte som pizza, lasagne og bolonaisse kom ind.

Men hillemænd - jeg tager revance! Tag jer i agt derude - jeg sætter ind med danske retter. Og sætter politiske partier der vil monopolisere danskheden ud. Jeg vil eje rettigheden til Dannebro og grønærter og jordbærgrød og efterretten, og jeg vil skælde ud på dem som ikke ønsker nye mennesker og nye ideer til vort land. Jeg vil have det hele - både de som ikke spiser svinekød og de som gør. Jeg vil have alt, ingen middelmådighed her!

Så læs du bare videre - dette indlæg er et lille et. Det er nemt og uden køkkenmæssige finurligheder - men pas på - hvis du mener at danskhed kun er for danskere, så er du gået forkert.
Jeg elsker højsommeren og køkkenhaven og mine gule gulerødder. Og jeg elsker mine mangefarvede venner, som lærer mig, hvad der smager godt, der hvor de kommer fra. Hurra for traditioner - alles!

Du gør:
bælg dine ærter selv - eller køb nogle gode på frost
hiv et par gulerødder op eller køb nogle lækre og snit dem i små tern på størrelse med ærterne
hak rigeligt persille
kog i 5 min i vand som lige dækker og kom lidt salt ved
kom lidt fløde eller soya fløde i - eller lad være hvis du ikke er til mælk
jævn med majsena eller kartoffelmel.

serveres til nye kartofler og lidt kød eller fisk.
Min svigermor siger skinke - men det kan jeg ikke fordrage, så jeg spiser bare grønærterne og lade kødet være...


søndag den 21. juli 2013

Asiatisk kødsalat


Som sagt, og skrevet - jeg elsker salater. Og gerne salater som spare mig for (sommer)-tid, så jeg kan være ude i min have - uden at det går ud over smagen, og gerne en salat som mætter og gør det ud for et måltid...

Kødsalat er en mærkelig størrelse, men meget mere lækker end det måske lyder. Du kunne fordanske den med kartofler i stedet for rispasta, eller gøre den italiensk med hvedepasta. Giv dig selv en chance - og så behøver du også en god rest kød for at det er en succes - eller steg en bøf. Denne er til 2 mand - en god måde at få mindre kød på - og ære begrebet Stop Spild af Mad.

Du gør:
vask og skyl et par gode salattyper, det er godt med nogle bitre salater ind i mellem
fordel opblødte rispasta over (købes i en etnisk butik og overhældes med kogende vand til de er møre)
skær lidt melon i stykker
meget fint skårne rødløgsbåde fordeles
fordel tyndt skårne meget godt oksekød over
hæld dressingen over

pynt med spiselige blomster som hjulkrone (de blå) og morgenfrue (de gule/orange)

Følgende blendes til en asiatisk dressing:
stor håndfuld friske koriander
1 håndfuld ruccula
1 tsk koriander frø
3 spsk fiskesovs
1 spsk soja
1 håndfuld mandler

smages efter med mere fiskesovs, citron eller peber

fredag den 19. juli 2013

Vandmelonsalat I


Sommeren er over os. Salaternes tid er kommet. Jeg elsker salat, og har diverse opskriftsbøger fra Meyer til Simonsen og de to suveræne damer. Det giver inspiration, men mest elsker jeg bare selv at finde på - og håber du vil gøre det samme.

Denne her er enkel og inspireret af den arabiske del vores skønne klode. Og så er den lavet på rester. Rester af melon, rester af feta og resten af persillen fra haven.

Du tager:
1 stk passende vandmelon uden kerne
1 bundt persille
en blok feta
salt
peber
en slat olivenolie

Skær melon og feta i mindre tern, hak persille groft, kom et skvat olivenolie, salt og peber over.
Lad stå en 5-10 min og spis som forret eller som tilbehør til en god pølse eller lidt kylling på grillen.


Ja ja, jeg ved det! Dette billede har ikke så meget har det ikke med min salat at gøre, men persillen står ved siden af min dild - og så var det en lejlighed til at vise min skønne urtehave - vild og skøn og med lidt af hvert...

Hvert år smider dansker rigtig meget mad ud. Mad som vi kunne have spist, om vi havde tænkt os om, vidste hvad vi skulle gøre ved resterne og ved at planlægge vores indkøb. Denne her salat er en alle tiders restesalat.
Du kan læse mere om Stop Spild af Mad bevægelsen her, og du kan tjekke vores facebookgruppe for flere gode opskrifter, råd og debatter.

søndag den 7. juli 2013

Brunsviger - kage go retro

Det er ikke bare rejecocktail og tarteletter og vintagetøj som er blevet retro. Jeg har en stærk tror på at efterretten og de gamle klassikere som brunsviger og klassens timekage for en tur igen - med et tvist af kvalitet.

Jeg forsøger mig i hvertfald:

Dej:
250 g mel eller glutenfrit mel
½ spsk HUSK (hvis du kører en glutenfri dej)
30 g gær
100 g smør
1½ dl soyamælk, rismælk eller komælk
1 stk kardemomme, helst lige kværnet - kardemomme er som peber - det er så meget bedre frisk
100 g kogte kolde kartofler
1 æg
1 overmoden banan eller 30 g sukker

Fyld:
100 g smør
1 tsk kanel
50 g brun farin

Kør dejen på maskinen.
Lunket mælk, gær, banan, kardemomme, evt sukker. Dernæst mel og smør og æg.
Kør i 15 min til dejen er glat og blank og lækker.

Kommes i et lille fad, lav fordybninger og hæv i 30 min.

Rør fyldet og kommes på dejen og bag ved 200 * i ca 30 min. 

Og den blev bare SÅ god! Jeg laver klart denne her igen!

lørdag den 22. juni 2013

Risotto med skvalderkål, ærter og kylling


Risotto er en dejlig nem og billig ret. Og så duer den ret godt med naturens mere vilde planter og havens aktiver som skvalderkål, hønsetarm, ruccula, mælkebøtter og brændnælder.

Denne er er lavet på en god portion skvalderkål.

Du gør:
Brug en god risotto ris, og tjek på pakken hvor meget du skal bruger til antal personer du er.

Du skal bruge:
1 lille fint snittet løg
1 fed fint snittet hvidløg
en klart smør
risotto ris
ca 1 L kyllingfond - eller en god grøntsagsbouillon
2 dl frosne ærter
1 kogt kyllingebryst, eller en god rest
2 store gode håndfulde vaskede skvalderkål

Smelt smørret og blancere løg og hvidløg, vend risene i indtil de er blanke.
Kom ½ dl varm fond på, og rør rundt til det er væk.
Gentag til risene er møre og fonden er brugt og kogt ind.


Kom de frosne ærter på, vend kylling i, og til sidst hakkede skvalderkål.


Arrangere og server godt brød til.


lørdag den 15. juni 2013

Jordbær rabarbergrød med letpiske fløde og marengs


Jordbær og rabarbergrød er en klassiker, en vidunderlig efterret til sommerens grillfester og hygge. Der er mange måder at lave grøden på, og egentlig er det jo ikke ret svært. Det er bare at få husket det.

Faktisk skal desserten eller på dansk - efterretten tilbage til måltidet. Væk med dårlig slik med masser af E-numre og ind med fantasifulde og glade desserter.

300 g jordbær frosne eller friske
200 g rabarber fint skårne
1 dl rørsukker

Det kan være ret svært at ramme sukker mængden så smag på grøden.
Kog op og lad stå.

Pisk en meget let flødeskum, faktisk kun så lidt at det tykner en lille smugle - kom en god klat på i midten og server en marengs til.
Mums.

Hvis du har en rest af jordbær fra friske, så kan du jo koge en grød af dem.
Jeg har stadig en del fra sidste år på frost - men det lakker mod enden...

lørdag den 18. maj 2013

Tiden der forsvandt

Ja - tiden forsvandt. Ud i det blå. Først varede vinteren evigt - og så kom foråret som et kæmpe slag, og haven ville ligesom indhente det forsømte på den kvarte tid.
Og så er der kommunalvalg til november. Hvis du ikke vidste det, så genopstiller jeg til Aarhus Byråd for Socialdemokraterne, med et vågent øje på miljø og forbrugerinteresser - men det har du jo nok opdaget hvis du har læst et par indlæg på bloggen her. Det er mig til venstre - vi er i Gellerup til rundvisning, vi så på haver og urban gardening. Jeg er virkelig tilhænger af at vi skal sætte jorden fri, så det bliver muligt for alle at stikke fingrene ned i jorden.

 Tiden er også gået med tantebarns og gudbarnsbesøg. Vi var i Skandinavisk dyrepark og så ulve der blev fodret, og fik tante-tante-barns-snakke. Det er smukke, skønne og eftertænksomme Veronica på billedet. Hun skal i 4, sådan en finurlig alder.

Og foråret kom på vej på arbejde. Vilde mirabeller i overflødigt blomsterhav.

En væsentlig del af at bloggen ikke har skrevet sig selv, er at ræven tog hønerne - igen! De var endelig kommet,- hønerne. De gik og hjalp mig med at få køkkenhaven ordnet og gravet. Her lægger de kartofler. Men vi glemte at lukke for dem om natten - og Viby-ræven, den skiderik! kom og tog dem alle 4. De havde endikke fået navne. Hulk. Vi venter igen på nye høner, og har lagt hovedet i blød for lukkemekanismer.
Jeg er i hvertfald klar på bloggen igen. I dag skal jeg til havemarked i Botanisk have i Aarhus - for Det Danske Haveselskab har deres årlige marked.

søndag den 28. april 2013

Havehøner i fri dresur

Mikkel Ræv har taget mine gamle høner. Mine høner af Gammel dansk Landrace, de var rigtig sjove og en rigtig flyvende og aktive. Faktisk syntes resten af husstanden at de var liiiige lidt for omsigfarende, at nu hvor vi skulle have nye høner, så er det blevet til to sorte Sussex og to Malar'nere. Og de er søde!

Og lige som de gamle så elsker de have-gravning, og forårsgravningen af køkkenhaven så meget sjovere. Høner er sjove. Høner er nødvendige i en hver økologisk husholdning med have og nyttehave. Deres møg er godt for alt, og æggene - mums. Malar'nerne lægger chokolade brune små æg, som smager virkelig godt. Og efter en uge udenfor i haven med masser af græs, hønsetarm, skvalderkål, almindelig kål og alskinds ukrudt er blommerne ved at være dyb orange. Det er nemlig grøntkornene i de grønne blade som giver gule blommer.


Vi er ved at grave ud til kartofler. Vores bed kører efter sædeskifte og almindelig økologisk havebrug. Det betyder at vi graver en god rende, kommer møg med halm i bunden, kommer kompost på og så lægger kartoflerne i ca 13 cm dybde.
Og så hjælper høner - måske også lidt mere end kartoffellæggeren egentlig synes om.
Høner på rad og række i kartoffelranden...
Når man elsker høner, haver og havearbejde - så skal man huske at holde pause. Huske at slappe af - jeg elsker min hængekøje og tidligt forår og sen efterår, så er det bare en dyne i og så et par gode havebøger.



søndag den 21. april 2013

Forår i haven



Så er det forår i haven. Mikkel Ræv tog mine sidste to Gammel Dansk, og det var ganske forfærdeligt ikke at have nogle høns.
En kær ven skulle til Bramming og hente mig 2 mørke Sussex og 2 kærlige venlige Malan'ere som i går fik deres første tur frit i haven. (som er hegnet ind, og med mennesker )

Nu er haven og huset igen up-to-date med madaffald og æg. Hurra! Stop-spild-af-mad!





Så er der ved at blive sået frø. Far Uffe og haveinde-ejeren i forårsstemning.

Havearbejde kalder på smørrebrød - og "Sol over Gudhjem" er en af mine klare favoritter...

 OG vi lader billedet stå med Bjarne som tjekker hønsegården ud inden han kommer helt ud...

søndag den 14. april 2013

Fransk appelsinsalat


I kampen for desserten, efterretten, lidt lækkert og sødt til ganen, er en klassisk fransk appelsinsalat en sikker vinder.
Den er ufattelig nem - og vidunderlig skøn.
Den kan peppes op til at blive nordafrikansk med mynte på toppen, eller tilpasses danske ganer med en klat blød flødeskum.

Sådan gør du:
3 appelsiner til 2 personer, bløde, modne og lækre
Skær skralden af så der ikke er noget bittert hvidt.
Skær appelsinerne i så fine tynde skiver som det overhovedet er muligt.

Arrangere skiverne på smukke tallekener, og rys meget lidt - godt rørsukker over.
Stil og hvil i en time til to.

Server som det er, eller med frisk hakket mynte eller en klat flødeskum.



lørdag den 6. april 2013

Gammeldags lagkage med creme og syltetøj

En hjemmelavet lækker lagkage - uden mælk og gluten hvis du undlader kanten på kagen...
Jeg går aldrig tilbage til købebunde efter denne her tur. Det bliver bare så meget bedre - og så svært er det virkelig ikke!

Ingredienser:
6 æg - delt i hvider og blommer
250 g sukker
100 g kartoffelmel
2 spsk glutenfrit mel - brug hvad du har du også sagtens bruge hvede hvis I kan tåle det
3 tsk bagepulver - husk at få klumperne væk
80 g smeltet smør (hold de hvide tilbage) eller 80 g smagsneutral planteolie
knivspids salt

Sådan gjorde jeg:
Pisk æggehviderne med saltet til de er virkelig stive.
Pisk sukkeret med lidt af gangen til det er helt opløst
smelt smørret.
Vend begge slags mel og bagepulveret forsigtigt i og vend også det smeltede smør/olie i.

Smør dejen ud på bagepapiret så det er jævnt.
Bag i en varm ovn på 200* i 8-10 min.
Vend lagkagebunden ud om vendt på et sukkerstrøet bagepapir.
Kom lidt vand på bagsiden, og træk forsigtigt bagepapiret af.

Creme:
3 æg
3 spsk mel
3 dl soyamælk - gerne den blå med vanilje
3 dl glutenfrit mel
vanilje eller vaniljesukker

piskes godt sammen og varmes forsigtigt igennem og køles af.

Kagebundene skæres til eller du kan bage dem i lagkageforme.
Sådan nogle har jeg ikke - så min blev firkantet og jeg stod med målebånd og regnede ud. Jeg lavede to bunde, og skar den i midten over i to.
Det gik fint - og flot er den da!

Lagkagen lægges sammen med en god syltetøj og kagecremen, gerne nogle timer før, og pyntes inden den serveres.