søndag den 30. oktober 2011

Halloween



Så kom Halloween, og tiden med græskarhoveder og lys og mørket sænker sig. Vi har fornøjet os med at få lavet hovederne, og det med at få brugt kødet inden i, er ikke helt fundet sted endnu.

Sådan lidt søndagsdovenskab er i stedet ligeså stillet rullet ind over Viby J...

tirsdag den 25. oktober 2011

Pizza - 2 hvid og en rød


Hjemmelavet pizza er en skøn ting - og så kan den faktisk blive ok sund.

Jeg brugte alt i alt:
1 ds flåede tomater
1 kartoffel
1 pærer
10 cm choriso pølse
2 løg
1 porre uden det grønne
5 tomater
en rest pesto af soltørrede tomater fra Fakta

gedeost fra Madmessen - læs Malou Klidmoster
blå ost fåreost en rest ægte Roquefort, øko og købt på Torvet
rosmarin
oregano
salvie

Sådan gjorde jeg:
en grov pizzadej med mel fra Falslev gård - se også Ninas blog

De flåede tomater drænede jeg i 10 min. og blandede de soltørrede tomatpasta i. Det blev brugt til de røde pizzaer.
Pizza skal have høj varme, så høj din ovn kan tage, har du en bagesten er de optimalt -det har jeg ikke, så jeg sørger for at bradepanden er død varm inden jeg lægger pizzaen på. Pizza dejen skal rulles så tyndt ud du kan, og fyldet skal begrænses mest muligt! Vigtigt!
I Italien er begrebet røde og hvide pizza vigtigt, en hvid pizza har ikke tomatsovs, og den er desværre ikke blevet en del af den danske madkultur.

Rød klassisk pizza:
tomatsovs
reven gedeost
chorisopølse i tynde skiver
løg
porre
tomater i skiver

hvid pizza m kartofler

reven gedeost
papirstynde skiver kartoffel duppet tørre
god olivenolie
rosmarinkviste


Hvid pizza med pærer og Roquefort
En meget klassisk hvid pizza, den er så elegant, at du ikke ønsker andet...
små klatter af Roquefort smøres ud på den tyndt udrulede pizza dej
pærere tyndt skåret
salvie
olivenolie
Jeg brugte 3 blade salvie, men vil nok vælger nogle flere næste gang.

Tips:
Pizza er en fremragende måde at spise rester på.

torsdag den 20. oktober 2011

Æblepie - the american way


Denne tid er æbletid, og jeg har tidligere på bloggen fortalt om min hemmelige æblehave, og jeg var der igår. Og hentede Belle de Boskop, Bodil Nedergaard, de få Ingrid Marie der var og noget som måske hedder Kongeæblet. For en del år siden fik jeg en amerikansk æblekogebog, og den har egentlig stået nederst på hylderne og ikke rigtig fået sin plads i mit køkken. Nu har min søde kæreste givet mine kogebøger ny plads, han har rumsteret og rykket rundt og nu har alle sin plads, sin ordentlige plads. Og der kom æblekogebogen frem.
Det gjorde at jeg lave en klassisk amerikansk pie, en mørdej som ikke er sød, og med æbler ovenpå. Den var virkelig delikat.

Sådan gjorde jeg:

425 gram hvedemel
1 tsk salt
225 g smør
1 æg
en god slat mælk (Soyamælk duer ganske fint her også)

Smulrede smørret i mel og salt, dernæst ægget og tilsidst mælken. Det skal samles hurtigt med ægget og mælken, og ikke æltes. Jeg lagde piedejen køligt i en time,

rullede den tyndt ud. Jeg havde snittet en række forskellige æbler i fine både og havde vent dem med moskovadosukker og nogle vaniljekorn. Det gav en let sirup. Æblerne lagde jeg taglagte og dryppede siruppen over bagte ved 220 grader i 10 minutter, skruede ned og bagte videre i 20 min.
Dejen blev sprød og lækker, og selvom jeg havde regnet med at der var en rest til senere blev alt spist.... Den var ikke ovenud sød, og det var nok det som gjorde den så delikat.

Tips:
Æblekogebogen skriver at svinefedt vil gøre den endnu mere sprød. Det har jeg ikke prøvet.
Bogen er af Chrisopher Idon og hedder på dansk: "ÆBLER - mad med havens frugt"

tirsdag den 18. oktober 2011

Blomme-mazerin-sandkage


Tidligere har jeg lavet en mirabelleudgave af min mors moster, Mosters æblesandkage. Og nu ville jeg arbejde videre med den. En blommeudgave, lidt forandret.

Jeg synes det ville være godt med lidt marcipan som jeg havde i skuffen.

Jeg gjorde:


125 g smør
1 dl ordinær sukker
1 dl mørk moskuvado sukker, havde købt noget skønt noget i en helsebutik i tyskland
2 æg
4 dl mel
1 dl marcipan
1½ tsk bagepulver
1 dl mælk (jeg bruger soya-rismælk da jeg ikke tåler mælk)


Smør og sukker rørs så hvid det kan lade sig gøre med den type sukker. Et æg i ad gangen, dernæst resten.

passende blommer, halverede og udstenede med et drys kanel, og et godt drys mørk rørsukker, helst i lidt store perler - det gav en meget skøn skorpe.

Oksehøjreb - the english way


Fra min kusine har jeg en kvart stor kalv i fryseren, eller rettere dele tilbage, for det meste er spist... Og noget af det som jeg havde var en gammeldags oksehøjreb. For længe siden er jeg stødt på en opskrift i Jamie Olivers kogebøger af sådan en art. Jeg synes den var så smuk og svulgstig at jeg aldrig har glemt den opskrift - men hvem har lige sådan en jas? Ja det havde jeg så - endelig!
Det første var at befri og rense benene.


Det var faktisk ikke helt nemt synes jeg, giv mig lige en mere så jeg kan øve mig mere ;-)


Bindes skulle den... Godt med salt og peber



Og steges og spises - mums
Stegen fik 30 minutter på kilo og 20 minutter ekstra oven i hatten, og så hvile i 30 minutter. Det var faktisk utroligt præcist ramt, og jeg som har meget svært ved at følge en opskrift gjorde det - og ham Oliver havde styr på det.
Opskriften er hentet fra: "Det er glade dage" side 194-195 - tak Jamie.

søndag den 16. oktober 2011

hele bagte pærer


Jeg har fået fat i nogle lækre gråpærer, som jeg har forsøgt mig med. En pærer per mand.
Jeg vendte dem i mandelmel som jeg havde malet i en kaffekværn, sammen med moskovandosukker, en klat smør på og bagt i ovnen i ½ time - og værsgo.

lørdag den 15. oktober 2011

frosten har tag i haven - i oktober!

Utroligt at frosten allerede har tag i haven. Og jeg som troede at jeg kunne have smukke frodige geoginer til mit fødselsdagsbord. Her til morgen har jeg forsøgt at fange lidt af frosten.

Min amerikanske blåbærbusk. Den bærer allerede godt.

Læg også mærke til min fødselsdagsgave i baggrunden - min nye flagstang :-)

OG hulk - alle geoginerne er væk.

mandag den 10. oktober 2011

En skøn morgen


En skøn morgen, som dufter af efterårskulde og friskhed. Jeg elsker denne årstid, for den rummer en klarhed og et lys som er helt fantastisk. Og så er kontrasterne store, den ene dag rusk og regn - og den næste dette her smukke skarpe lys, som får de gule, orange og røde farver til at skinne helt af sig selv. (og bemærk også lige den smukke nye asfalt...)

søndag den 9. oktober 2011

Kræger - men hvad bruger man dem til? (og hvordan finder jeg dem i naturen?)


Jeg har fået fat i de skønneste Kræger, en vild blomme med en meget heftig smag. Jeg har lavet dem bagt længe i ovnen på svag varme 120-150 grader i 1½ sammen med dobbelt så mange æblestykker, de sidste 10 min med reven marcipan og serveret med vanilje is. Smager skønt.
Men hvor finder jeg dem vilde, altså hvordan kan jeg gå i Moder Natur og selv finde dem - i stedet for at sikre mig en portion på Torvet? Kan nogen hjælpe? Og hvad kunne jeg ellers bruge dem til?

Truti-fruti-maskinen


Jeg har fået en truti-futi-saftkoger af min far som før-fødselsdagsgave. Den er super sej,og har bidraget med æblejordbærsaft - mums.

fredag den 7. oktober 2011

Let æblekage


Efteråret er over os, og efterår er lige med æbler. Jeg elsker æbler, i alle afskygninger. Jeg synes at æbler er gode i både det søde og det salte køkken. Æbler giver en dybde til mange retter - og så kan du skaffe rigtig mange æbler ganske gratis på denne årstid. Brug den mulighed. Vi er ved at finde ud af at gemme dem her hjemme hos os, så min far vil bygge en række kasser til mig.
Nå, men hvor alting er fik vi igår denne enkle og lækre lille ting.

Vi havde plukket nogle gode store æbler, som gav en fantastisk smuk og flot let grød. Jeg kogte den med en 1/4 stang vanilje.
Grøden havde jeg kogt tidligere på ugen og haft i køleskabet.

til 3 personer:
en lille håndfuld mandler
en lille håndfuld havregryn
1 lille spsk honning

rist mandlerne let, og dernæst havregrynene og smelt honningen på panden sammen med resten. Afkøl, læg æblegrøden i et fint glas, put mandelblandingen ovenpå - og nyd

lørdag den 1. oktober 2011

Risotto - øvelse gør mester


Risotto har fået en fast plads i vores husholdning, fordi det simpelthen er skøn restemad. En måde hvor vi bruger det allersidste af en øko-kylling. For sådan en jas er jo dyr, og en stor forskel på en konventionel kylling. Og er det ikke lidt underligt at en konventionel kan du få til 30 og en øko koster 130. Der er da noget helt galt. Vi kan få en øko kylling til at vare i 3-4 måltider til 2-3 personer. Tilbage til Risottoen. Jeg synes det var lidt svært, men har fået hjælp af Grøntsagspigen,



til 3 personer:
3 dl risotto ris
en rest kylling
en rest bacon eller anden saltet skinke - jeg havde fundet en stor en på meget nedsat i Føtex som vi har skåret op og frosset.
en stor håndfuld fint reven tør fåreost eller gedeost - for os som ikke tåler ko, ellers parmasan
bønner
så meget kyllingefond som risene kan trække, tror faktisk at det blev til lidt over 1 l
smør eller olie til at riste risene lidt i

smelt smørret og steg risene til de bliver klare med en lille hvid plet i midten.
hæld lidt fond på, og rør godt hele tiden. Risotto er rent zen, du må være nærværende og tilstede, og du rører mens du er.
gentag til risene er kogt og møre.
Vend bønnerne i med den sidste gang fond. Jeg har mange forskellige i min have, og havde snittet dem i passende stykker.
Vend kylling og lidt skinke i og varm igennem, vend den revne ost i

Server og nyd - risotto er som brød, det kræver øvelse og håndelag, så brug det tit i din madplan som restemad. Det er skønt, og mildt at børn også elsker det.

Tips:
Jeg har en kammerat som fortæller at hvis man er studerende eller på anden måde er sidst på ugen kan almindelige danske billige grødris bruges. Og jeg manglede faktisk lidt ris en dag og havde nogle gode grødris fra urtekram, og det blev overraskende godt.